
30. maj 2007 18:41Indland
En gruppe frafaldne muslimer har
dannet en forening her i Danmark og i det øvrige Skandinavien. En
forening, hvor de kan støtte hinanden. En ung iraner i Danmark har
været med til at tage initiativet.
30. maj 2007
17.51 Indland Opdat.: 30. maj 2007
18.41
En gruppe tidligere muslimer har
dannet en helt særlig forening her i Danmark og i det øvrige
Skandinavien. Det er en forening, hvor frafaldne muslimer kan støtte
hinanden.
Under parolen "Vi har forladt
religionen" vil de gøre det lettere for andre muslimer helt at forlade
deres religion.
- Vi har en ny religion. Vi tænker
kun humanistisk, siger den unge danskboende iraner Morad Sheixi til
TV Avisen.
Gammeldags
Han påpeger, at det ikke er helt nemt at forlade Islam - heller ikke
hvis man bor i Danmark. Derfor har han været med til at starte den
nye skandinaviske forening "The Central Committe of Ex Muslims".
Altså en forening for frafaldne muslimer.
- Jeg tror ikke på religion. For mig
er religion noget gammeldags, siger han.
Morad Sheixi er ikke i tvivl om,
hvad der ville ske, hvis han vender tilbage til Iran.
- Hvis jeg rejser tilbage vil Iran,
vil iransk politi fange mig og dræbe mig - hundrede procent sikkert,
spår Morad Sheixi.
Kamp for sekularisering
Det er ikke ret mange dage siden, at foreningen skrev sit første
opråb til andre muslimer på internettet. Den vil arbejde for
sekularisering og vil kæmpe imod den del af Islam, som søger mere
politisk indflydelse i for eksempel Danmark.
En tilsvarende "Committee of Ex
Muslims" eksisterer allerede i Tyskland, hvor den tæller cirka 200
medlemmer.